Kettingebadet
Lolland-Falsters eneste offentlige friluftsbad - altid opvarmet til 25˚
Læs om åbningstider, priser, aktiviteter og mulighed for at leje Kettingebadet under fanerne.
KETTINGEBADET er åbent i sommermånederne.
Åbningsdatoen offentliggøres i maj 2026
OM BADET
Kettingebadet blev indviet i 1980 og drives af Nysted Sportscenter, med stor hjælp fra Foreningen Kettingebadets Venner, der blev stiftet i foråret 2025. Badet er åbent hver sommer i alle sommermånederne, og har siden dets indvielse bestræbt sig på at være et frirum for alle badeglade sjæle, hvad end det er leg, motion, fællesskab eller bare nogle timer udendørs i solen.
Kettingebadet er drevet med stor hjælp af en gruppe frivillige der plejer de grønne områder, sørger for at teknikken kører og vandet overholder alle kommunens retningslinjer for klor-forbrug, rensning af vandet og alt derimellem.
I Pavillonen er der siddepladser til 25 gæster, og det er her man finder vores kiosk med et lille udbud af vand, sodavand, is, slik og snacks.
Vi har hvert år et team af de sejeste livreddere, som fra marts måned træner op og tager livreddertegn og er til stede hvert sekund der er åbent for bassinet. Man kan altid spørge dem om information og købe entré og diverse forfriskninger hos dem.
BASSINERNE
Det lille bassin (børnebassin) er på 12,5 m x 6,0 m og med en vanddybde på 0,60 m .
Det store bassin er 25 meter langt og der er 6 svømmebaner. Vanddybden er 1,80 m i den dybe ende og 0,70 m i den lave ende.
Vandet er altid opvarmet til 25 grader.
DE GRØNNE OMRÅDER
Der er rig mulighed for at hygge sig på de grønne områder når man ikke er i vandet. I sæson 2025 blev de grønne områder udvidet med store græsplæner langs den lange side af det store bassin, hvor man kan spille fodbold, sole sig efter en dukkert eller bare sidde og nyde en medbragt picnickurv. I sæson 2026 blev endnu et større område af ukrudt ryddet bag det ikoniske, gule teknikskur. Vi afgør i løbet af sæson 2026 hvad de nye områder skal bruges til. Måske Beachvolley, bordtennis, bålplads eller noget helt andet?
Skriv til os på Instagram med jeres forslag på vores Facebook eller Instagram
TRANSPORT
Kettingebadet ligger på Kettingevej 46A, 4892 Kettinge. Ca. 3,5km fra Nysted og 15 minutter på cykel, og ca 14km o 15 i bil fra Nykøbing Falster.
Bus rute 730 til/fra Nysted/Nykøbing F. holder lige uden for.
Der er rig mulighed for parkering på parkeringspladsen lige ude foran badets port.